Vi har en masse skøn natur og mange gode muligheder for at trave løbe cykle i den her i området. 
Har du et forslag til et sted du vil dele med andre så send en beskrivelse til denne mail KLIK HER.

Hjertestien.
Kør ned til Munkholm kiosken, og gå op øverst på parkeringspladsen, hvor hjertestien starter. Det er en dejlig varieret og hyggelig skovvandring på ca. 4 km.  og så kan du jo belønne dig med en is for anstrengelserne oven på turen.
Der er yderligere 2 parkeringspladser i retning mod Holbæk med adgang til skoven.

Bognæs rundt er en tur på ca. 8,5 km. Indstil din navigator til Bognæsvej 20, så lander du ved udgangspunktet for denne tur hvor der er en offentlig parkeringsplads.
En bred tange forbinder Bognæs med fastlandet, og grusvejen fører dig naturligt op til skoven. Undervejs kan du spejde efter havørne, som holder til i dette område. Når du er kommet godt 200 meter ind i skoven breder der sig i foråret en liflig duft af ramsløg, som der er i rigelige mængder lige her. Fortsæt lige ud, og følg vejen rundt for enden af næsset. Kort efter finder du en observationspost for havørne, hvor man med held kan få dem at se – for de har rede som kan observeres her fra – husk kikkert. Fortsæt videre indtil du er tilbage ved skovbrynet (ramsløg) og returner til bilen.

Svogerslev grusgrav lyder måske lidt kedeligt, men et rekreativt område under udbygning, med mulighed for at bade i ferskvand, grille sin medbragte mad eller blot gå en tur.
Er du typen der elsker besværet med at høste havtorn, så er der masser at hente her.

Søminestationen i Eriksholm Skovdistrikt
Kør over Munkholmbroen mod Holbæk. Lige før Holbæk - Tjebberup og et skilt mod Sømilestationen.

Følg skiltningen og parker bilen på P pladsen på vej ned mod skoven. 
Er du til asfalt går/løber du mod direkte mod Sømilestationen og så til venstre når du kommer til den.
Du kan også gå til højre ad stien lige efter det første hus på højre hånd og "komme lidt i skoven". 
I skoven er der også anlagt en MTB bane.